Finland juni 2017

Angry Birds has left the building

juni 15, 2017

Jeg styrer til det skidt!

Jeg er blevet for vild til de der sporvogne nu – jeg har luret dem! Ja i hvert fald linje 2 og 3. Man skal heller ikke tage munden for fuld – det har min far altid sagt!

Efter jeg havde pakket min kuffert og sagt pænt farvel for denne gang til mit værelse på Omenahotels, gik jeg ned til min pizza-pusher. Min første ven da jeg ankom i mandags. Jeg følte at jeg også måtte slutte med en pizza der. Så jeg bestilte min Tropicana med fuldkornsbund og tappede en dejlig stor Fanta og placerede mig så til en sidste frokost i Helsinki. At least for now.

Jeg gik igennem parken og ned for at hoppe på 3’eren så jeg ikke skulle slæbe kufferterne mere end højst nødvendigt.

Jeg gik målrettet som en anden indfødt – og det føltes FEDT! Direkte ned for at smide kufferterne i bagageskabet så jeg var fri til at boltre mig en sidste gang i denne dejlige by.

Almost like Home

Jeg har skrevet før, at Helsinki minder mig om en nano-udgave af San Fransisco. Selvfølgelig på grund af sporvognene men også på grund af det bakkede terræn. Mest af alt minder Helsinki mig om en kombination mellem San Fransisco og København – og derfor føler jeg mig hurtigt hjemme her.

Omend sproget er en by i Rusland for mig, så minder Helsinki på mange måder om København. Rent prismæssigt og rent personmæssigt. Og det kan jeg godt li.

De sidste oplevelser

På min rundtur forleden med sporvogne, så jeg at der nede ved havnen var et stort pariserhjul, som jeg tænkte jeg lige så godt kunne fordrive tiden med frem til i aften, hvor jeg skal mod lufthavnen i Vantaa igen. Jeg hoppede derfor på 3’eren den modsatte vej – og jeg gjorde det rigtigt !

Da jeg kom til havnen stilede jeg mod pariserhjulet, men blev optaget af de både der lå med sightseeing-ture ud på havet. Igen endnu en ting der mindede lidt om København. Her snakker vi bare lidt mere end kanalerne.

Sku man ikke? Jo det skulle man besluttede jeg mig for. Så jeg købte en billet til 20 € med afgang 30 minutter senere. Det gjorde at jeg lige kunne nå et smut ned på det marked der ligger lige ved havnen.

Jeg købte mig en bakke friske bær til sejlturen og kom også til at købe en lille is, med kokos og oreo.

Del med de grådige

Det har hverken min far eller mor nu lært mig. Men det gik ikke værre, end at min is var lige ved at blive snuppet for næsen af mig, mens jeg lagde min pung væk. En kæmpe havmåge fløj nærmest ind i hovedet på mig for at stjæle min is..

Men HAH! JEG VAR HURTIGERE !

Jeg satte mig på havnekanten og nød min is, med stor forsigtighed og tæt ind til kroppen!

Men, ak.

Jeg var uopmærksom i et split sekund da jeg var halvvejs igennem vaflen og VÆK var min is, på vej med en heldig havmåge. Og mig? Jo, jeg fik da et kærligt bask af en motherfucker stor vinge lige i ansigtet.

Så kunne jeg jo lige så godt bare gå om bord på “Dorris”. Hrmf.

Og så har jeg prøvet det

Sejlturen tog halvanden time og det var møghamrende skide koldt.

Jeg blev blæst godt igennem og magtede ikke en gang at spise mine bær. Men det var fint og flot – omend jeg godt kunne have nøjedes med halvdelen.

Jeg var så vindomsust da jeg landede med fast grund under fødderne igen, at jeg på ingen måde gad at flyve rundt i et pariserhjul. Så jeg tog en sporvogn  tilbage til Kamppi og gik på jagt efter lidt Angry Birds slik i storcenteret.

Angry Birds er fløjet fra reden

Allerede tidligere på ugen havde jeg erfaret, at Angry Birds Butikken ikke eksisterede mere. Øv.

Men ok, det er jo også 4 år siden jeg var her sidst.

Det mærkelige er dog, at det er som om Angry Birds fuldstændig har forladt reden.

Sidst jeg var her, bugnede det med Angry Birds merch. alle vegne. I supermarkederne var der fandme endda JUICE med Angry Birds og hele rækker med kun Angry Birds ting.

Det er væk.

Mummitroldene derimod kan åbenbart stadig sælge.

Jeg fandt det her:

Og det er ALT jeg har fundet. Hell. Der var større udvalg i Spanien!

Jeg kommer hjem med en ligeså let kuffert som på vej ud.

Øv bøv. De poser med vingummi var ellers gode. Og sodavanden med cola og appelsin.

Vend snuden hjem

Så går turen hjem snart og jeg vil til at finde toget og mine kufferter.

Rulletrapperne fra metroen er stadig sygt lange og stejle, men også den har jeg godt styr på nu.

Inden jeg henter mine kufferter, vil jeg sidde lidt her ved Hovedbanegården og nyde den dejlige varme sol og en redbull.

Og sætte det sidste punktum på denne rejseblog for denne gang. Der er en ung kvinde med en guitar der synger smukt – hun må hellere få lidt af mine mønter inden jeg går herfra.. Derudover satte der sig en venlig “bums” ved siden af mig – vi faldt godt i snak om svensk, norsk, dansk og suomi. Det var helt hyggeligt med lidt selskab der i solen..

Vi ses i København!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *