Paris februar 2025

Joyeux anniversaire, Mademoiselle!

6. juli 2025

Først og fremmest skal jeg beklage at det har taget mig så lang tid at få gjort denne rejse færdig, her på bloggen. Det er simpelthen for sløvt, jeg undskylder! But here goes:

Det er lidt mærkeligt at være blevet voksen og have fødselsdag. Det er bare ikke helt det samme, vel? Jeg siger ikke at man hele livet skal have nogen der kommer ind med levende lys og synger fødselsdagssang, men jeg siger samtidig heller ikke, at det ville gøre noget hvis man havde. Well, det triste single/dating liv uden et forhold hjælper nok heller ikke just på den fortælling eller følelse, heh. Hvem ved, måske en dag har man fundet manden man har lyst til at starte en familie med og så bliver fødselsdags-morgensang igen relevant og kærkomment.

Men indtil da, så må jeg klare det selv; tillykke med fødselsdagen, din gamle krage!

Dagens strabadser og oplevelser venter..

I går aftes bookede jeg mig jo en oplevelse til dagen i dag; senere i aften skal jeg til en eller anden park ude på den anden side af Eiffeltårnet, og se “Dance of the Dinosaurs” et lys/lanterne show.

Jeg ved ikke helt hvad jeg kan forvente og om jeg er kommet til at booke et eller andet der kun er for børn, haha. Men det vil tiden forhåbentlig vise senere – og uanset er det jo en oplevelse at tage med på vejen, ikke?

No alarms, sleep in late… yeah right

Tanken var god; at man rigtig kunne få lov at sove længe på sin fødselsdag (nu når man også var alene afsted og ingen vækkede én med sang), men næh nej. Vågnede selvfølgelig før 6.00, typisk! Nå, men det gode var, at jeg trods alt kunne falde i søvn igen – så fik en times tid mere, før jeg begyndte at gøre mig klar til at slentre i Paris’ gader på MIN dag.. Første stop; morgenmad!

Un croissant et quiche Lorraine, merci..

Uhm, det er helt klart blevet min bedste to-go-to; et stykke quiche Lorraine.. nam nam!! Og jeg må også sige, at croissanter faktisk er begyndt at smitte af på mig. Jeg har ellers aldrig rigtig været fan af croissanter, men sådan én med hindbær-swirls i, kan altså sagtens få mig i Pariser-humør!

Jeg havde desuden rigtig god tid på denne fødselsdags-dag, så jeg tog mig den luksus at sidde og hygge lidt længere med maden, mens jeg begyndte at tænke på at støve denne blog af og få skrevet på den igen. Og det lykkedes jo, for jeg er trods alt i gang, ikke?

Slow-walking through the street..

Jeg har vidst nævnt det før, for nogle år tilbage på denne blog. Men noget af det sværeste og mest udfordrende ved alene rejser – i hvert fald for mig – er oftest det med at “bruge tid”. Jeg synes jo i bund og grund, at det fantastiske ved solorejser er, at man ikke behøver at bekymre sig om tid i perspektiv til andre. Men, der er stadig et forhold til tid, som man ikke kan komme uden om, uanset om man rejser alene eller sammen med nogen; den skal jo gå med noget. Tik tok tik tok..

Jeg synes ikke det er så slemt at slentre og bruge tid, men hvis man ikke rigtig har et slutpunkt at gå til eller lignende, så kan det godt blive lidt begrænsende at have så “meget tid”. Det er trods alt begrænset, HVOR langsomt man kan gå på en gade. Desuden synes jeg faktisk også at man får mere ondt i fødderne, hvis man har gået viiiiiiiirkelig langsomt en hel dag i en storby. Dilemma, dilemma!

NÅ, men uanset, så besluttede jeg mig for, at jeg i dag til frokost rigtig gerne ville prøve cafe Santa Lyna, som er vafler med kødfyld og diverse. Så altså, ikke en dessert, som jeg er vant til at vafler er i Danmark. Jeg kunne huske at en af mine amerikanske bekendte på et tidspunkt havde sendt mig et billede af en vaffel med kylling på – og jeg synes det var det mærkeligste af alt på denne jord. Hvem putter “rigtig mad” på en dessert?! Det er da for underligt! Men hvor om alting er, så havde jeg altså fundet ud af, at der i Paris, faktisk ikke så langt fra mit hotel, lå en cafe-kæde der er mega kendt for deres vafler med “rigtig mad” på. Jeg bliver nødt til at prøve det tænkte jeg. Jeg har aldrig stødt på det hjemme i København, så et eller andet sted så var det måske nu det skulle være, hvis ever.

Santa Lyna oplevelsen..

Jeg havde ikke i min videste fantasi troet, at man i Paris skulle stå i kø for frokost. Men jeg skal da lige love for, at jeg blev klogere og efterfølgende lagde jeg også virkelig mere mærke til, hvor mange steder i Paris’ gader, at folk bare står i kø på gaden for at komme ind og spise. LANGE KØER. Det er jo helt absurd! Men ok, måske forventeligt i så stor en by? Når jeg sådan lige tænker over det en ekstra gang, i hvert fald.

Anyways. Jeg endte med at stå og vente i 1 time og 40 minutter. Ja, du læste rigtigt. Jeg stoppede med at tælle efter 20, i forhold til hvor mange gange jeg var tæt på at sige “fuck det” og spise noget andet til frokost, haha. Men, jeg holdt ud og blev stående, akavet alene, men jeg ownede det så godt jeg kunne, fnis. Så gik tiden jo også med det..

Da jeg endelig fik mit bord, var jeg spændt på at se helt præcis hvad menuen indeholdt og hvad jeg egentlig havde lyst til at prøve. Jeg gik med kylling, avokado, purløg, spejlæg og granatæblekerner. Ved siden af valgte jeg nogle ‘cheese bombs’.

Oh my… Det smagte *biiip* fantastisk. Intet mindre. Jeg er fan. Kombinationen af topping oven på vaffel. Uhm uhm uhm!! Nu forstår jeg amerikanerne og tilsyneladende også franskmændene. Halleluja!

Jeg fik desuden mine cheesebombs gratis, fordi tjeneren synes jeg havde ventet for længe på at de havde taget min ordre. Og her var jeg jo bare i gang med at “spilde tid”, så jeg havde da absolut ikke lagt mærke til, at det tog lang tid – men man siger vel aldrig nej til gratis goder og udsøgt service, haha.

“Happy birthday toooooooo yooooou”..

Bag mig begyndte et helt bord pludselig at synge fødselsdagssang og jeg kunne ikke lade være at trække lidt på smilebåndet og tænke, hvad er mon egentligt oddsne for, at man i en millionby som Paris, sidder på den samme café på det samme tidspunkt, som én anden der også har fødselsdag denne dag. Man kan jo næsten sige, at jeg faktisk fik sunget fødselsdagssang for mig, selv om jeg var alene på tur. Den venlige tjener fra før, kom endnu en gang hen og ville forsikre sig at alt var okay og at jeg ikke var sur på ham eller dem for ventetiden tidligere. Jeg var lige blevet fyldt op med dejlig energi og smil, så jeg sendte ham selvfølgelig blot et smil og forsikrede ham om, at der intet var at være nervøs for, jeg synes kun det var hyggeligt at andre sang fødselsdagssang, fordi jeg også havde fødselsdag. Det affødte at han straks tilbød, at jeg fik en kaffe eller varm kakao på husets regning. De er sgu meget søde af og til de franskmænd, hva?

En dejlig mættende oplevelse gik nu på held og det var tid til at trække sig væk fra Santa Lyna og tage en eftermiddagsslapper hjemme på hotellet inden den store lanterne festival senere i aften.

Forhåbentlig er det ikke sidste gang jeg har spist her.

Hvad er det dog du har booket, altså?

Ja, hvad havde jeg egentlig booket! Jeg vidste det ikke helt, så man kan vel sige at jeg var meget open-minded til hvad der ville udfolde sig denne aften.. Følg med i næste afsnit, haha..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *