Spanien 2018

Morgenmadsproblematiklen

april 21, 2018

Den opstår altid. Jeg ved det bare. Det er den største udfordring når man bor på hotel synes jeg: at finde et sted at få det første mad indenbords på dagene.

Selvfølgelig er det jo fordi jeg vælger hoteller uden morgenmad, at jeg sætter mig selv i denne skod situation. Men jeg tror egentlig også at det handler om at jeg gerne vil udfordre mig selv på den konto.

 

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en eller anden tanke om, at det IKKE skal være noget lige ved siden af hotellet. Måske fordi jeg tror at det altid er noget skrald det der ligger lige ved hotellerne og er meget dyrere end alt andet.

Måske tager jeg i virkeligheden fejl?

Det må blive en udfordring jeg tager op i morgen!

I dag, første dag i Torremolinos på hotel, har jeg kørt den safe.

Jeg landede i nat 00.30 og måtte for første gang tage en taxa fra lufthavnen, fordi der ikke går noget tog efter midnat. Det synes jeg fandme var træls. Jeg måtte jo æde den og betale de 22 € for en taxa. Jeg ved ikke om jeg blev snørret på prisen – men jeg følte mig sgu lidt snørret.

Hotellet er langt fra noget at råbe hurra for. Sengen er direkte elendig, så selvom jeg først kom i seng kl 03.30, så stod jeg op kl 8. Jeg havde håbet (og set på hotellets hjemmeside) at der var en altan til værelset så man kunne klare sin last med rygningen der. Men nej, jeg har fået et nedern hjørne indeni, som lige nu mest føles som hotellets værste værelse.

Så kan jeg lære det.

Uanset, så er det jo i realiteten heller ikke der jeg skal bruge min tid, men det kunne da være dejligt om aftenen at sidde og nyde aftenen på altanen og udsigten udover Plaza Gamba i centrum af Torremolinos.

Nå, tilbage på sporet. Morgenmadsmissæren.

Jeg hoppede i bad, fik smurt solcreme på min blegfede danskerteint og så slentrer jeg ellers ned i gågaden.

Følelsen var god. Jeg følte mig hjemme og tryg.

Jeg lurede lidt på lidt cafeterier i gågaden, men mindede mig selv om mit eget mantra, som nævnt længere oppe.

Når nu jeg havde spændt ben for mig selv ved at lave dumme regler, så måtte jeg jo slentre lidt videre.

Jeg kom i tanke om en virkelig lækker cafe jeg havde fået en fantastisk kartoffeltortilla på sidste år. Der måtte jeg hen.

Selvsikkert slentrede jeg afsted op af bakken på den anden side af Calle Loma De Los Riscos. Her ligger den hyggelige JAmon Y Vino.

Og den var lukket.

Åbnede først kl 12. Så kunne jeg igen lære det.

Nå. Næste safe skridt var at tage ned mod centrum igen og stien ned til stranden. Der ligger et dejligt churreria og cafeteria jeg også har besøgt flere gange.

Og der var åbent og en plads i solen. Juhu!

Un Bocadillos con pollo, por favor!

Og så selvfølgelig min elskede friskpressede appelsinjuice!

 

Now we’re talking!

Mmm. Vidunderligt!

Jeg fordrev tiden på Cafeteria Luna i små 2 timer og det var helt som det skulle være. Jeg fik selvfølgelig også bestilt churros og lidt mere appelsinjuice, hehe.

 

Spørg mig ikke hvorfor jeg ikke kan rotere billedet.

Men, nu sidder jeg med maven fuld og tørsten slukket og skal snart videre i dagens tekst. For om ikke så længe hopper jeg på et tog til Malaga og så skal jeg ind og snakke med Fran San, som er den dygtige tatovør der sidste år lavede min sky på min arm og jeg har siden sidste år planlagt at han skal have fornøjelsen af min hud igen næste gang jeg var i Spanien – og det er jo nu!

Så indtil vi skrives igen må I have det dejligt og forhåbentlig har I alle fået en god morgenmad i dag!

Only registered users can comment.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *