London Juni 2019

That don’t impress me much

juni 13, 2019

Så. Der er en hype omkring det at tage til London, som jeg hverken føler eller forstår. Jeg er ikke imponeret. Jeg er ikke forundret. Jeg er faktisk ikke så meget omkring London – og det undrer mig lidt.

Da jeg landede i tirsdags og kiggede ud af vinduet på tuben fra Heathrow tænkte jeg kun på, hvor skraldet der så ud. Der var ikke noget der stak frem og sagde “se lige flotte mig”. Det var kedelige, almindelige, lettere bombede bygninger og jeg fik en snert af en følelse; det bliver nogle lange dage.

Første hele dag i London

Men ok, nu er jeg her og hele rejsen har jo også en større mening i forhold til Spice Girls koncert på fredag.

Jeg har aftalt med søster, at vi først tager de store attraktioner, så som Big Ben, Tower Bridge og alt det dér, når de kommer og vi har fredagen sammen inden koncerten. Og jeg skal hilse at sige, at så bliver man jo lidt udfordret på hvad man SÅ skal, når nu man som jeg ikke rigtig er museums-typen. Heldigvis står venner hjemmefra i kø med gode forslag og muligheder og det er jo trods alt meget rart.

Det virker mest af alt som om London er bygget op omkring disse kæmpe monumenter (and of course – sagt med en lille britisk stemme) og så shopping.

Sidst nævnte vender jeg tilbage til om lidt og i morgendagens indlæg.

Det er nok sådan i alle hovedstæder og storbyer – turistatraktionerne trækker i turisterne. Men jeg føler mig ikke rigtig draget af dem.

Er jeg begyndt at være en dårlig rejsende?? Har jeg mistet min gnist ?! Var der en gnist ?! Hvad er gnist ??

Jeg ved ikke om jeg bare er svær at imponere, men jeg føler mig på ingen måde imponeret her i London, i hvert fald ikke endnu.

Flotte røde busser og tuben

Ok, jeg kan da godt se, at det er nogle lidt seje og ikke mindst ikoniske busser de flotte røde fætre der kører rundt i gaderne, men dem har jeg så fået set nu. Jeg kommer vel også til lige at køre en tur i en af dem – just for the fun of it. Og tuben. Den virker jo rigtig godt, men den er gammel, ser gammel ud og lyder gammel. Men den virker og man lurer ret hurtigt systemet og kommer på den måde virkelig nemt og hurtigt rundt i London.

Det er ikke det jeg savner – eller mangler.

Jeg ved faktisk ikke helt præcist hvad det er jeg mangler til at blive imponeret, men jeg har bare ikke mærket følelsen endnu.

Og eftersom jeg er den værste “shopper” i verden, så kan shopping i London heller ikke rigtig lokke. Og hallo, er der overhovedet nogle penge at spare som ikke kan spares derhjemme på et godt udsalg?? Jeg bliver aldrig klog på den verden.

Måske er London og jeg bare ikke et match for livet.

Naturen gør altid godt 

Så derfor måtte min første destination blive den store park, Hyde Park, og også Kensington Gardens der ligger samme sted og “deles” ved søen Serpentine.

Jeg lurede hurtigt – med hjælp fra Google Maps apropos gårsdagens post – at jeg kunne tage District Line fra West Brompton station som er liiiige ved hotellet op til Notting Hill station og den vej komme ind i Kensington Gardens, hvor jeg både ville kunne komme forbi forskellige memorials for Prinsesse Diana og samtidig nyde den umiddelbare natur midt i byen.

Så jeg stod af på Notting Hill og skænkede Hugh Grant og Julia Roberts en tanke, i mens jeg slentrende ind i parken.

Åh. Ro. Natur.

Dejligt med bænke, store smukke træer og en masse egern, som bestemt ikke var bange for at komme tæt på.

Jeg elsker at slentre. Gå at kigge på alt – og på ingenting. Være ét med det der omringer mig, om det er mennesker, blade eller dyr. Se på verden, som om den ikke vidste man var der og slukke tiden og hverdagens ræs, som var dét alt livet handlede om.

Jeg elsker det.

Virkelig elsker det. Og måske er det hele essensen af også at tage på alene rejser – at fortrylle sig selv ind i dét dér helt særlige rum.

Og det kan London så heldigvis også, så helt Londonfjensk er jeg heller ikke.

Jeg endte med at slentre i parkerne i over 3 timer og tiden forsvandt bare. Jeg fik set fine ting undervejs; Italian fountains, en Peter Pan statue, en Ibis statue, Princess Dianas Memorial Fountain og en helvedes masse svaner, ænder, egern, gæs og duer inden jeg gik igennem rosenhaven ved Hyde Park Corner for at svinge vejen ned forbi Buckingham Palace og hilse på dronningen.

 

Og Buckingham Palace er da nok det kedeligste jeg længe har set. Men ok, det er Amalienborg jo også. Jeg tog et billede af det og jeg ved ikke en gang hvorfor. Jeg ville vel ikke stikke for meget ud tror jeg.

Benzin til maven

Efter de mange timers slentren var maven ved at være sulten og fødderne godt ømme.

Jeg ville ikke komme for langt ned mod Themsen, for Big Ben skulle gerne vente til fredag, men jeg skulle også finde noget at spise snart, for maven rumlede.

Jeg gik ikke langt fra Buckingham Palace, før jeg faldt over en pub på et hjørne og det så hyggeligt ud, så der gik jeg ind for at prøve lidt traditionelt engelsk.

Jeg fik nogle krydrede pølser fra “Epping” serveret på kartoffelmos med gravy, ærter og løgchutney. Det smagte satme godt. Så hermed en varm anbefaling om at besøge “Bog o Nails” og få en god frokost.

Efter at have daset der en rum tid, besluttede jeg mig for bare at tage hjemad mod hotellet, så kunne jeg dase aftenen dér og spise aftensmad på en restaurant lige ved siden af der hedder Lillie Langtry når der blev tid til det.

Afrunding af dagen

Da jeg havde spist aftensmad på Lillie Langtry og følte jeg var ved at springe af Fish’n’Chips, til trods for jeg langt fra spiste op, blev jeg enig med mig selv om, at jeg fortjente et karbad på hotellet. Fødderne var stadig ret ømme ovenpå dagens mange vandrede kilometre.

Det var skønt at ligge der og dase omend jeg måtte bruge min shampoo for at få lidt bobler i, haha, så langt havde jeg jo ikke lige tænkt.

Lad mig bare slutte dette post med at sige, at det sgu nok ikke var et kønt syn da jeg skulle op af det badekar, haha. Med en venstre arm der ikke virker efter hensigten og lidt ekstra flæsk på siderne, så var det nok meget godt jeg var alene.

En hård og lang første dag, gjorde at jeg faldt i søvn inden kl var 8, haha.

Godnat og sov godt.

Only registered users can comment.

  1. Covent garden er altid et fantastisk sted. Både for dem der kan lide at shoppe, men bestemt også for dem der ikke kan, pga gadegøglet fantastisk og skal ses.
    Elsker London❤️❤️❤️
    Der ligger en lille biks i bunden af markedet eller hvad man lige kalder der, der har de lækreste pies af alle slags. Den besøger Jeg altid og får en masse gravyyyy på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *